Forskningsstrategi

Dansk Ramazzini Center skal bidrage til at afdække sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold for at skabe et rationelt grundlag for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme og øge forståelsen af sygdomsprocesser. Det indgår også i centrets forskning at studere miljøeksponeringers betydning for arbejdsevnen samt at evaluere virkninger af forebyggende tiltag i arbejdsmiljøet.

 

Centeret skal samle og koordinere den arbejdsmedicinske ekspertise og forskningserfaring ved de tre arbejdsmedicinske afdelinger i Region Midtjylland og Region Nordjylland og ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Det er målet, at dette vil fremme udviklingen og gennemslagskraften af den arbejdsmedicinske indsats. 

 

Det er håbet, at mange nye projekter og projektideer startes i regi af Dansk Ramazzini Center. Forskere kan forelægge idéer og mere eller mindre udviklede protokoller og forvente konstruktiv feedback, og senere vil der – såfremt der kommer økonomisk støtte – kunne leveres ansøgningsteknisk, statistisk bistand og støtte med datamanagement. Det årlige Ramazzini Seminar, som afholdes på Sandbjerg Gods hvert efterår, er et centralt samlingspunkt.  

 

Det er intentionen, at forskningscentret står for branding og høj kvalitet. Centrets forskning skal have en videnskabelig kvalitet, relevans og effektivitet, der gør centret konkurrencedygtigt og i stand til at opnå betydelig ekstern finansiering i fri konkurrence med andre forskningsmiljøer. Forskningen vil ofte tage afsæt i arbejds- og levevilkårenes betydning for sygdom og prioritere kliniske udgangspunkter. Dette vil være til gavn for den brede vifte af patienter, som undersøges og behandles på de arbejdsmedicinske afdelinger. Det er centrets udgangspunkt, at forskningen skal have et langt sigte, som rækker ud over aktuelt vedtagne politiske prioriteringsområder.

 

Forskningen skal efterleve principper for god videnskabelig praksis, og der skal vedvarende arbejdes med at udmønte disse principper i alle faser af forskningsprocessen, herunder ved præsentation af videnskabelige resultater i skrift og tale. Centret sigter på at integrere forskellige videnskabelige metoder. 

 

Centeret skal tiltrække unge forskere og give dem en solid Ph.d. uddannelse. Vi vejleder også meget gerne specialestuderende, forskningsårsstuderende fra medicin, folkesundhedsvidenskab, psykologi eller andre uddannelser. Epidemiologiske metoder står centralt. Der er også stærke traditioner for kvalitative metoder. 

    

Vi stræber efter at formidle videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter med høj impact og ved lokale, nationale og internationale konferencer. Vi ser det også som en vigtig opgave at formidle til aktører indenfor arbejdsmiljø og til lægmand. Vores resultater formidles også i vores årsberetning og på centerets hjemmeside. 

 

Der er aktuelt flere forskningsområder i centeret. Forskningsområderne er ikke statiske, og i takt med, at centret udvikler sin aktivitet, kan nye forskningstemaer tages op, og strategien vil løbende blive revideret.

 

Vores fokus er miljøeksponeringer ude, ind og på arbejde og deres sammenhæng med allergi og luftvejssygdomme. Vi interesserer os både for, om eksponeringer giver eller beskytter mod sygdom, men også for, hvordan eksponeringer indvirker på personer med en sygdom. Vi prioriterer kvantitative mål for eksponering, enten som direkte målinger eller via kvantitative jobeksponeringmatricer. Vi bruger industrikohorter, populationskohorter, generationsstudier og registerbaserede kohorter i vores forskning. Vi fokuserer på partikler, allergener, mikroorganismer og asbest.

 

Elholm G, Schlünssen V, Doekes G, Basinas I, Bolund ACS, Hjort C, Grønager PM, Omland Ø, Sigsgaard T. High exposure to endotoxin in farming is associated with less new-onset pollen sensitisation. Occup Environ Med. 2018 Feb;75(2):139-147. 

 

Cramer C, Schlünssen V, Bendstrup E, Stokholm ZA, Vestergaard JM, Frydenberg M, Kolstad HA. Risk of hypersensitivity pneumonitis and interstitial lung diseases among pigeon breeders. Eur Respir J. 2016 Sep;48(3):818-25.

 

Vi studerer sammenhænge mellem kvantitative mål for specifikke kemiske og fysiske eksponeringer, gerne opnået ved modellering af måledata og risiko for kræftsygdomme og andre kroniske sygdomme. Vi fokuserer på eksponeringsresponssammenhænge for kumuleret eksponering og andre eksponeringsmål og eksponeringsvinduer. Undersøgelserne udføres karakteristisk som historiske kohortestudier oparbejdet med registerdata.

 

Christensen MS, Vestergaard JM, d'Amore F, Gorlov JS, Toft G, Ramlau-Hansen CH, Stokholm ZA, Iversen IB, Nissen MS, Kolstad HA. Styrene exposure and risk of lymphohematopoietic malignancies in 73,036 reinforced plastics workers. Epidemiology. 2018 May;29(3):342-51. 

 

Schullehner J, Hansen B, Thygesen M, Pedersen CB, Sigsgaard T. Nitrate in drinking water and colorectal cancer risk: A nationwide population-based cohort study. Int J Cancer. 2018 Jul 1;143(1):73-9. 

 

Vi fokuserer på at lave præcise og valide eksponeringsvurderinger til epidemiologiske analyser og på at afdække eksponeringsniveauer og determinanter for eksponeringer i specifikke industrier og job. Vi prioriterer kvantitative mål for eksponering, enten som direkte målinger eller via kvantitative jobeksponeringsmatricer og vi inddrager viden om variabilitet i eksponering. 

 

Vestergaard DV, Holst GJ, Basinas I, Elholm G, Schlünssen V, Linneberg A, Šantl-Temkiv T, Finster K, Sigsgaard T, Marshall IPG. Pig Farmers' Homes Harbor More Diverse Airborne Bacterial Communities Than Pig Stables or Suburban Homes.

Front Microbiol. 2018 May 1;9:870. 

 

Basinas I, Sigsgaard T, Bønløkke JH, Andersen NT, Omland Ø, Kromhout H, Schlünssen V. Feedback on Measured Dust Concentrations Reduces Exposure Levels Among Farmers. Ann Occup Hyg. 2016 Aug;60(7):812-24.

 

 

Vi vil undersøge relationen mellem aldringen og intellektuelle og fysiske arbejdsfunktioner. Den stigende pensionsalder har medført, både for samfundet og den enkelte, en vedvarende og stigende udfordring. Årsagen er, at evnen til at løse intellektuelle og fysisk baserede arbejdsfunktioner, falder med alderen. Dette medfører øgede mentale og fysiske arbejdskrav hos aldrende medarbejdere. I dag er vores kendskab om mentale og fysiske effekter af aldring begrænset. 

 

Zargari Marandi R, Madeleine P, Omland Ø, Vuillerme N, Samani A. Eye movement characteristics reflected fatigue development in both young and elderly individuals. hSci Rep. 2018 Sep 3;8(1):13148. 

 

Norheim KL, Hjort Bønløkke J, Samani A, Omland Ø, Madeleine P. The Effect of Aging on Physical Performance Among Elderly Manual Workers: Protocol of a Cross-Sectional Study. JMIR Res Protoc. 2017 Nov 22;6(11):e226.

 

Vi undersøger biomekaniske påvirkningers betydning for lidelser i bevægeapparatet vha. kvantitative målinger og jobeksponeringsmatricer.  Vi undersøger såvel ætiologiske som prognostiske faktorer. Vi studerer endvidere psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for almindelige smertetilstande i knogler, led og muskler samt forbrug af sundhedsydelser pga. smerter i bevægeapparatet.

 

Dalboge A, Frost P, Andersen JH, Svendsen SW. Surgery for subacromial impingement syndrome in relation to intensities of occupational mechanical exposures across 10-year exposure time windows. Occup Environ Med. 2018;75(3):176-82.

 

Jakobsen ELT, Biering K, Kaergaard A, Andersen JH. Neck-Shoulder Pain and Work Status among Former Sewing Machine Operators: A 14-year Follow-up Study. J Occup Rehabil. 2018;28(1):80-8.

 

Forskningen har sit udgangspunkt i 4 temaer inden for det psykosociale område: 1) Psykosocialt arbejdsmiljø og mentalt helbred og sygefravær 2) Prognostiske faktorer i forhold til mentalt helbred og sygefravær 3) Individuelle og organisatoriske interventioner i forhold til arbejdsrelaterede mentale helbredsproblemer 4) Negative hændelser (vold, trusler og mobning) i arbejdet og mentalt helbred. Forskningen sigter mod at frembringe resultater, som både kan anvendes i vores kliniske praksis og være med til at forbedre arbejdsmiljøet.

 

Dalgaard VL, Aschbacher K, Andersen JH, Glasscock DJ, Willert MV, Carstensen O, Biering K. Return to work after work-related stress: a randomized controlled trial of a work-focused cognitive behavioral intervention. Scand J Work Environ Health. 2017;43(5):436-446. 

 

Eskildsen A, Fentz HN, Andersen LP, Pedersen AD, Kristensen SB, Andersen JH. Perceived stress, disturbed sleep, and cognitive impairments in patients with work-related stress complaints: a longitudinal study. Stress 2017;20(4):371-378.

 

I de kommende år vil der være fokus på 4 hovedområder indenfor ulykkesforskningen, der dækker en bred tværfaglig vifte af både interventionsforskning, epidemiologiske undersøgelser og kvalitative dybdestudier. Nogle af områderne er en videreførelse af nuværende forskningsaktiviteter, mens andre er nye satsningsområder. De fire områder er sikkerhed i bygge-anlægsbranchen, nye ansættelsesformers betydning for sikkerhed, ledelse og sikkerhed og el-ulykker.

 

Andersen LP, Nørdam L, Joensson T, Kines, P. & Nielsen, K.J. Social identity, safety climate and self-reported accidents among construction workers. Construction Management and Economics. 2018;36(1):22-31.

 

Grytnes R. Carpenter Apprentices Handling Uncertain and Dangerous work tasks. Ethnos: Journal of Anthropology. 2018;83(2):353.

 

Vi studerer social ulighed, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i et livsforløbsperspektiv. Vi har etableret flere ungdomskohorter, som løbende følges med spørgeskemaer, registeroplysninger og kliniske undersøgelser med henblik på at undersøge social ulighed, arbejdsmarkedstilknytning og helbredseffekter såsom overvægt, tidlige markører for hjerte-karsygdom og mentalt helbred.

 

Winding TN, Andersen JH. Somatic Complaints in Adolescence and Labour Market Participation in Young Adulthood. Scand J Public Health. 2018 May 1:1403494818773515.

 

Poulsen PH, Biering K, Winding TN, Nohr EA, Andersen JH. How does childhood socioeconomic position affect overweight and obesity in adolescence and early adulthood: a longitudinal study.BMC Obes. 2018 Dec 3;5:34.