Nyheder

Efter 40 års limbo: Styren er sandsynligvis kræftfremkaldende

Med ny registerforskning fra Aarhus Universitet som tungtvejende belæg har WHO afgjort, at styren, som indgår i nogle plastprodukter ’sandsynligvis’ er kræftfremkaldende for mennesker. Beslutningen cementerer værdien af de unikke danske registre, siger professor i arbejdsmedicin Henrik Kolstad.

”Måske kræftfremkaldende og bør undersøges nærmere.” Sådan har det gennem 40 år lydt fra forskere, der har været usikre på, om der er forøget kræftrisiko forbundet med styren. Men nu har en uvildig arbejdsgruppe i WHO-regi, nedsat af The International Agency for Research on Cancer (IARC), skærpet advarslen. Styren opgraderes fra muligvis at være kræftfremkaldende til sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker, og beslutningen baserer sig i høj grad på registerstudier fra Aarhus samt nye dyreforsøg.

Den nye melding fra Verdenssundhedsorganisationen bliver offentliggjort i en forskningsrapport fra IARC, en såkaldt Monograph, forfattet af 23 håndplukkede forskere fra hele verden, herunder professor Henrik Kolstad. Han er lærestolsprofessor på Arbejdsmedicin, der hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital. Og han glæder sig over, at vi i Danmark kan noget, ingen andre lande formår:

”Når jeg er med i arbejdsgruppen, skyldes det vores på verdensplan unikke registerforskning, hvor det seneste styren-studie viser en fordoblet risiko for at udvikle den heldigvis sjældne sygdom akut myeloid leukæmi. Hos de mere end 70.000 mennesker, der indgår i forskningsprojektet, fandt vi 22 tilfælde af akut myeloid leukæmi, hvor man statistisk ville forvente 10,” siger professor Henrik Kolstad med henvisning til forskningsartiklen Styrene exposure and risk of lymphohematopoietic malignancies in 73,036 reinforced plastics workers, der for nyligt er publiceret i Epidemiology.

Et andet vigtigt forskningsresultat er en femdoblet risiko for en bestemt type næsekræft ved styreneksponering. Den del af studiet er offentliggjort i Occupational and Environemental Medicine i artiklen Sinonasal adenocarcinoma following styreneexposure in the reinforced plastics industry.

Styren indgår blandt andet i syntetisk gummi, nogle isoleringsmaterialer, engangsservice, emballage og glasfiberplast.

Mistanken opstod i USA i 1970’erne

De 23 forskere i WHO-arbejdsgruppen tilbragte i marts ti intensive arbejdsdøgn i Lyon, hvor de har haft til opgave gennemgå og revurdere kræftrisikoen med afsæt i den seneste forskning om styren fordelt på epidemiologiske undersøgelser af mennesker samt dyreforsøg og såkaldte mekanisme-studier. Det sidste dækker over årsag-virkning studier med afsæt i biologisk materiale.

Spørgsmålet om styren og kræft har været prioriteret af WHO, lige siden man tilbage i 1970’erne konstaterede en ophobning af leukæmi-tilfælde hos medarbejderne i den amerikanske gummiindustri. Desværre var det aldrig muligt at fastslå, om amerikanerne fik leukæmi af omgangen med styren eller af den kemiske forbindelse butadien, der er styrens faste følgesvend i produktionen af syntetisk gummi – og det er her, de danske registerundersøgelser kommer ind i billedet.

”Det klart bedste sted at undersøge mulige helbredseffekter af styren-eksponering er i glasfiberplastindustrien, hvor der ikke er butadien involveret. Derfor har vi kortlagt kræftforekomsten hos de danskere, som i perioden fra 1968 – 2011 har arbejdet i virksomheder, der har brugt styren i produktionen,” forklarer Henrik Kolstad om baggrunden for det, der er endt med at være verdens største epidemiologiske undersøgelse af styren-eksponering hos ansatte i glasfiberplastindustrien.

I særklasse omfattende registersamkøring

I forskningsprojektet har ph.d-studerende Mette Skovgaard Christensen, Henrik Kolstad og deres forskerkolleger fulgt 73.036 ansatte, som i perioden 1968-2011 har arbejdet i en af de 456 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der har brugt styren til produktion af typisk vindmøller eller lystbåde.

I studiet har der været tale om en omfattende registersamkøring, hvor man først via CVR, statens stamregister for virksomhedsoplysninger, og forskellige andre erhvervsregistre har identificeret de relevante virksomheder og deres ansatte. Dernæst er informationerne koblet med Det danske Cancerregister for at vurdere de ansattes forekomster af forskellige kræfttyper holdt op mod almenbefolkningens risiko for at udvikle samme sygdomme.

Fra åben viden til lukket forretningsanliggende


Når forskningsresultatet vejer tungt i WHO, skyldes det bl.a., at Kolstad og kollegerne har kunnet sammenholde de kræftramtes undersøgelsesdata og beskæftigelseshistorie med målinger af styreneksponeringer i den danske glasfiberplastindustri over tid.

”Den del af undersøgelsen er primært baseret på målinger, som Arbejdstilsynet foretog for år tilbage, men Arbejdstilsynet har desværre ikke udført målinger af styren på virksomhederne gennem de sidste mange år. Mange virksomheder får udført målinger, men de er ikke længere et offentligt anliggende. Vi har efterspurgt de relevante data i anonymiseret form til forskningsbrug fra de virksomheder som analyserer målingerne, men vi har desværre ikke kunnet få adgang til dem,” siger Henrik Kolstad.

”Det er dybt beklageligt, for det er jo sådan, at gode svar på vigtige spørgsmål forudsætter, at vi også i fremtiden har adgang til de relevante informationer”.

Henrik Kolstad understreger, at det set med nationale øjne er fortidens synder, der er kulegravet i registerforskningen. Der er sket markante arbejdsmiljøforbedringer i den danske glasfiberplastindustri i de senere år, men globalt er problemet langtfra løst.

---

Faktaboks: Hvad er en Monograph-rapport?

  • ØMonograph-rapporter er uvildige forskningsrapporter, der vurderer evidensen for kræftfremkaldende påvirkninger, så de enkelte lande har mulighed for at lovgive på et kvalificeret grundlag.
  • ØRapporterne udarbejdes af International Agency for Research on Cancer (IARC), der er WHO’s ekspertorgan.
  • ØErfaringen viser, at landene reagerer forskelligt på Monograph-rapporternes advarsler.
  • ØEt eksempel er Monograph-rapporten, der for nylig fastslog, at dieselos kan give lungekræft. Det har først til, at Tyskland har forbudt kørsel med de ældre dieselbiler i en række byer. Andre lande har intet foretaget sig.
  • ØEt andet eksempel er Monograph-rapporten, der sidste år konstaterede, at ukrudtsmidlet Glyfosat, bedre kendt som Roundup, kan være kræftfremkaldende. Det første i Californien til krav om særlig produktmærkning, mens EU-landene ikke skal mærke Roundup som kræftfremkaldende.

 

Bag om forskningsresultatet

Kontakt:

Professor Henrik A. Kolstad
Arbejdsmedicin
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt
Aarhus Universitetshospital
Direkte telefon: +4578450910
Mobil: +4529610359
Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Ny forskning skal forebygge epoxy-eksem

 

Ny forskning skal forebygge epoxy-eksem

Forskere og vindmølleproducenter tester ny metode til at gøre det farveløse epoxy synligt. Formålet er at kunne forbedre arbejdsgange og dermed forebygge risikoen for at medarbejdere udvikler epoxy-eksem

Epoxy bliver brugt mange steder i industrien på grund af sine egenskaber som et stærkt og fleksibelt materiale. Imidlertid kan nogle af indholdsstofferne i epoxy give allergisk kontakteksem. Det giver bl.a. udfordringer for medarbejdere i vindmølleindustrien, fordi de typisk arbejder manuelt med epoxy i flere led i produktionen.

Nu skal et nyt forskningsprojekt give et indblik i, hvornår i arbejdet vindmøllearbejdere har risiko for at få epoxy på huden, og om synliggørelse af epoxyen kan nedsætte risikoen for eksponering og epoxy-eksem. Resultaterne vil være relevante for alle industrivirksomheder, der anvender epoxy.

UV-lys skal afsløre epoxy

Kernen i projektet er udviklingen af et stof, der kan tilsættes det ellers farveløse epoxy og gøre det sporbart, når det udsættes for UV-lys. Over en 2-årig periode vil forskerne 4 gange teste 500 medarbejdere fra Siemens og Vestas dagligt i en måned for at se, om de har fået epoxy på huden under arbejdet, trods beskyttelsesdragter og -handsker. Det kan man normalt ikke tjekke selv (fordi epoxy er farveløst), men med tilførsel af sporstoffet vil et UV-apparat kunne registrere de udsatte hudområder.

Projektet skal ikke kun måle medarbejdernes konkrete udsættelse for epoxy på huden, men også afdække deres arbejdsprocesser og give løbende feedback til virksomhederne, så arbejdsopgaver kan optimeres og arbejdsmiljøet forbedres.

Den ny viden om håndtering af og eksponering for epoxy i vindmølleindustrien vil gøre det lettere for forskere og industrivirksomheder at identificere, hvor man skal sætte ind for at forebygge epoxy-eksem.

Kontakt

Projektleder Alexandra Golabek Christiansen, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Fakta

Forskningsprojektet "Synligt og sikkert arbejde med epoxy: Forebyggelse af eksem med visualisering" ledes af læge Alexandra Golabek Christiansen, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital. 

Projektet løber fra 2018-2021 og udføres i et samarbejde mellem de arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus, Herning, Aalborg og Skåne, samt vindmølleproducenterne Siemens og Vestas. 

Projektet baseres på spørgeskemaundersøgelser, allergitests, kliniske undersøgelser, registerdata og intervention på arbejdspladsen blandt ca. 500 medarbejdere i vindmølleindustrien.

 

Nyt forskningsprojekt skal afhjælpe social ulighed i sundhed

 

Arbejdsmedicin har inviteret 300 unge voksne med i en undersøgelse af, om de har tidlige tegn på hjerte-karsygdomme. Formålet er at kunne forebygge sygdommene tidligt i livet

Nogle mennesker er mere udsatte for sygdom end andre. Tidligere forskning har vist, at der er social skævhed i, hvem der rammes af hjertekarsygdomme og stofskifteforstyrrelser, herunder overvægt. Skævheden kan ikke udelukkende forklares med livsstilsfaktorer som kost, rygning og motion.

Nu vil forskere fra Arbejdsmedicin i Herning kortlægge, i hvor høj grad unge voksne har tidlige tegn på hjertekarsygdom og stofskifteforstyrrelser – og om forhold i deres psykosociale baggrund kan forklare de tidlige tegn på sygdom.

De inviterede unge voksne (28-29 år) er alle fra det tidligere Ringkøbing Amt og en del af Projekt Vestliv (www.vestliv.dk). De er blevet fulgt med spørgeskemaer om deres fysiske og mentale helbred samt sociale baggrund, siden de var 15 år.

Når de unge nu inviteres til en fysisk undersøgelse, der omfatter bl.a. blodprøver, ultralyd, CT-scanning af hjertet, er ét af formålene, at den ny viden kan give f.eks. sundhedsplejersker og  praktiserende læger redskaber til at identificere unge med høj risiko for hjertekarsygdom og stofskifteforstyrrelse. Jo tidligere risikoen opdages hos de unge, jo bedre vil man kunne sætte ind med forebyggelse.

Fakta
Undersøgelsen igangsættes i april 2018. Den er en del af en større undersøgelse med titlen "Betydningen af social ulighed og utryghed for udviklingen af kardiovaskulære og metaboliske risikomarkører hos unge voksne". Undersøgelsen udføres i samarbejde med forskere fra Hjertemedicin, Hospitalsenheden Vest. Hovedprojektet er støttet af Karen Elise Jensen Fond og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.

Kontakt: Mia Klinkvort Kempel (Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ) eller Trine Nøhr Winding (Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ), Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest.

 

Temadag og reception 24. maj 2018: Nye lokaler og nyt navn

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital vil gerne invitere til temadag og reception i anledning af vores flytning til nye lokaler og vores nye navn.

Tilmelding til arrangementet sker til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi håber at se rigtig mange. 

Invitation

 

Ny Viden om følelsesmæssige krav i fængselsarbejde

Nyt ph.d.-studie giver et sjældent billede af det komplekse følelsesarbejde, fængselsbetjente udfører i fængslerne. Den viden er vigtig for at kunne styrke arbejdsmiljøet hos en presset faggruppe

Fængselsbetjente er mere end dobbelt så syge som statens øvrige medarbejdere og deres risiko for nedslidning er fire gange højere end den gennemsnitlige arbejdstagers (Kilde: Fængselsforbundet). Noget af det pres, de oplever, kommer fra de seneste års stigning i antal af volds- og trusselsepisoder. Men en stor del af presset kommer også fra det daglige arbejde med de indsatte.

Et nyt ph.d.-studie viser, hvordan det daglige arbejde i fængslerne kræver et smidigt følelsesarbejde, der har alvorlige konsekvenser, hvis det ikke lykkes.

Dorte Raaby Andersen, sociolog og ph.d.-studerende, har via spørgeskema, observationer og interviews med fængselsbetjente i et lukket fængsel undersøgt følelsesmæssige krav og belastninger i deres arbejde. Hun tager bl.a. tre pointer med sig:

1. En fængselsbetjents følelsesarbejde er yderst komplekst
For at kunne udføre det daglige arbejde med de indsatte, skal fængselsbetjenten kunne udvise vrede (uden at miste kontrollen), venlighed (uden at signalere sårbarhed) og agere upåvirket (selvom han altid er på vagt over for den indsatte). Kolleger stiller også følelsesmæssige krav til hinanden. De er hinandens sikkerhed i konfliktsituationer med indsatte, og derfor holder de øje med hinandens følelsesmæssige tilstand. Er han/hun følelsesmæssigt stabil nok, hvis en situation eskalerer? Og hvis ikke, hvordan håndterer jeg det så?

2. Følelseshåndtering foregår kollektivt
En fængselsbetjent er dybt afhængig af kollegaerne på afdelingen, når voldsomme situationer skal bearbejdes. F.eks. kan en kollektiv brug af humor vende en tung stemning efter en voldsepisode. Derfor er det meget sårbart, hvis en fængselsbetjent står uden for personalegruppen af den ene eller anden grund, eller hvis rammerne ikke giver mulighed for kollegial sparring og støtte.

3. Følelsesmæssige belastninger er meget andet end vold og trusler
Jobbet kræver, at betjentene hele tiden er på. De skal konstant forholde sig til de indsattes følelser og håndtere de reaktioner, de indsattes følelser skaber i dem. De kan åbne op for en dør, hvor en indsat har gjort skade på sig selv eller springer ud foran dem. De skal også forholde sig til indsatte, der er triste og i sorg uden at blive følelsesmæssigt påvirket af det. De skal også formå at se ud over de /den forbrydelse, den indsatte har begået og håndtere følelser af afsky og væmmelse. Samtidig skal de sørge for at gode relationer til indsatte ikke udvikler sig venskabeligt. Jobbet indebærer således mange flere følelsesmæssige udfordringer end bare at kunne håndtere vold og trusler.

Dorte Raaby Andersen fortæller, at betjentene skal finde en balance, hvor de involverer sig i arbejdet, men samtidig holder distance til de indsatte. Hvis de kommer for tæt på de indsatte, øger det risikoen for, at de brænder ud. Samtidig må distancen heller ikke blive for stor, fordi de så kan opleve sig selv som kyniske og vænne sig til at se lidelse. Faren ved at 'lukke for meget af' overfor sine følelser er, at man ikke kan adskille, hvad man forventes at føle, og det man føler, og det kan resultere i, at man ikke længere kan mærke sig selv.

Det er derfor vigtigt at arbejdspladserne er opmærksomme på, at medarbejderne hverken bliver for involverede, men heller ikke for distancerede i deres arbejde med indsatte. Tid, rammer og mulighed for social støtte kan være med til at sikre, at betjente hverken brænder ud eller bliver kyniske.

Fakta om undersøgelsen
Resultaterne fra ph.d.-studiet er publiceret i tre videnskabelige artikler (en fjerde er på vej) og baserer sig på observationer på to afdelinger i et lukket fængsel i Danmark, dybde-interviews med 16 fængselsbetjente og to spørgeskema-undersøgelser blandt alle fængselsbetjente i Danmark. Undersøgelsen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Ph.d.-afhandlingen forsvares 18. april 2018 på Aalborg Universitet.

Læs mere i de videnskabelige artikler:


Kontakt:
Dorte Raaby Andersen, cand.scient.soc. og ph.d.-studerende: Tlf. 7843 3500 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Udviklet af Sara Lind