Nyheder

Nyrepatienter rammer plet, når de vurderer eget helbred

 

Nyrepatienter rammer plet, når de vurderer eget helbred

Ny forskning viser direkte sammenhæng mellem nyrepatienters egen helbredsvurdering og deres nyrefunktion. Birgith Engelst Grove tager resultaterne videre i nyt ph.d.-projekt

Patienter med kronisk nedsat nyrefunktion bliver hyppigt indkaldt til faste kontroller på hospitalet. Her får de taget blodprøver, målt blodtryk og man taler om patienternes symptomer. Kontrollerne er baseret på faste intervaller, og derfor indkaldes nogle patienter måske på tidspunkter, hvor de ikke har så mange symptomer og dermed i virkeligheden ville have gavn af at udskyde deres kontrol.

Måske kan man få et endnu bedre billede af patienternes tilstand og et mere fleksibelt patientforløb, hvis man spørger dem regelmæssigt om deres helbred, appetit og funktionsniveau? Det tyder Birgith Engelst Groves seneste forskning på. Hun er sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og indleder et ph.d.-forløb 1. september 2018.

Patientens egne oplysninger rammer plet

I samarbejde med Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital har den kommende ph.d.-studerende indsamlet oplysninger fra 126 nyrepatienter via spørgeskemaer. Her svarede de på spørgsmål om deres generelle helbred og appetit. Når hun sammenlignede patienternes svar med målingerne af deres nyrefunktion, så hun en klar sammenhæng:

"Når patienternes nyrefunktion aftog, kunne vi aflæse det i spørgeskemaerne, hvor patienterne rapporterede en ringere appetit og et dårligere helbred. Denne direkte sammenhæng mellem patientrapporterede oplysninger (PRO) og patienternes nyrefunktion er ikke set før," fortæller Birgith Engelst Grove".

 Resultaterne viser, at patienternes egen vurdering er en uvurderlig kilde til viden om deres helbred. Og den viden kan sundhedspersonalet bruge til at sætte ind med behandlingstiltag på de helt rigtige tidspunkter, mener Birgith Engelst Grove:

"Når vi har en systematisk indsamling af patienternes egne vurderinger, kan vi måske blive bedre til at iværksætte den rette behandling for den enkelte. Det er ikke ligegyldigt, hvornår patienten starter med dialyse, fysioterapi og særlig kostvejledning."

Bag om forskningsresultatet

Ny forskning på vej

  1. september 2018 indleder Birgith Engelst Grove et 4-årigt ph.d.-projekt. Her skal hun undersøge, om den ambulante behandling af nyrepatienter kan blive bedre og mere effektiv, hvis man bruger patienternes svar fra et spørgeskema til at vurdere deres behov for konsultation og til at problemfokusere samtalerne mellem læge og patient.

Patientens eget perspektiv på sygdom og symptomer gøres således til udgangspunkt for kontakten til ambulatoriet. Formålet er at give forskningsbaseret viden om, hvordan man bedst tilrettelægger ambulant opfølgning af patienter med kronisk sygdom.

Læs mere på projektsiden for Birgith Engelst Groves ph.d.-projekt

Kontakt

Birgith Engelst Grove, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning: tlf. 7843 3500 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Arbejdsmedicin i Herning bevilliget 10 millioner til 4 forskellige forskningsprojekter

 

Arbejdsmedicin i Herning bevilliget 10 millioner til 4 forskningsprojekter 

Pengene skal bl.a. bruges til at forbedre arbejdsmiljøet for landmænd, slagteriarbejdere og ansatte i plejesektoren

AUGUST 2018: Der blev stor glæde (og is til afdelingen), da nyheden landede hos Arbejdsmedicin: Arbejdsmiljøforskningsfonden har bevilliget 4 forskningsprojekter i alt 10 millioner kroner.

Bevillingerne er en anerkendelse af forskernes hårde arbejde med at skrue solide, velfunderede og praksis-orienterede forskningsprojekter sammen. Projekterne udføres alle i samarbejde med offentlige og/eller private virksomheder og har til formål at gøre en langvarig, positiv forskel for arbejdsmiljøet i forskellige brancher.

Projekterne handler om stress, sygefravær, bevægeapparatssmerter og landbrugsulykker. Læs mere:

Tværorganisatorisk stressintervention

Drypvist sygefravær

Muskel- og skeletbesvær – har arbejdspladsens kultur betydning?

Sikre landbrug

 

Efter 40 års limbo: Styren er sandsynligvis kræftfremkaldende

Med ny registerforskning fra Aarhus Universitet som tungtvejende belæg har WHO afgjort, at styren, som indgår i nogle plastprodukter ’sandsynligvis’ er kræftfremkaldende for mennesker. Beslutningen cementerer værdien af de unikke danske registre, siger professor i arbejdsmedicin Henrik Kolstad.

”Måske kræftfremkaldende og bør undersøges nærmere.” Sådan har det gennem 40 år lydt fra forskere, der har været usikre på, om der er forøget kræftrisiko forbundet med styren. Men nu har en uvildig arbejdsgruppe i WHO-regi, nedsat af The International Agency for Research on Cancer (IARC), skærpet advarslen. Styren opgraderes fra muligvis at være kræftfremkaldende til sandsynligvis at være kræftfremkaldende for mennesker, og beslutningen baserer sig i høj grad på registerstudier fra Aarhus samt nye dyreforsøg.

Den nye melding fra Verdenssundhedsorganisationen bliver offentliggjort i en forskningsrapport fra IARC, en såkaldt Monograph, forfattet af 23 håndplukkede forskere fra hele verden, herunder professor Henrik Kolstad. Han er lærestolsprofessor på Arbejdsmedicin, der hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital. Og han glæder sig over, at vi i Danmark kan noget, ingen andre lande formår:

”Når jeg er med i arbejdsgruppen, skyldes det vores på verdensplan unikke registerforskning, hvor det seneste styren-studie viser en fordoblet risiko for at udvikle den heldigvis sjældne sygdom akut myeloid leukæmi. Hos de mere end 70.000 mennesker, der indgår i forskningsprojektet, fandt vi 22 tilfælde af akut myeloid leukæmi, hvor man statistisk ville forvente 10,” siger professor Henrik Kolstad med henvisning til forskningsartiklen Styrene exposure and risk of lymphohematopoietic malignancies in 73,036 reinforced plastics workers, der for nyligt er publiceret i Epidemiology.

Et andet vigtigt forskningsresultat er en femdoblet risiko for en bestemt type næsekræft ved styreneksponering. Den del af studiet er offentliggjort i Occupational and Environemental Medicine i artiklen Sinonasal adenocarcinoma following styreneexposure in the reinforced plastics industry.

Styren indgår blandt andet i syntetisk gummi, nogle isoleringsmaterialer, engangsservice, emballage og glasfiberplast.

Mistanken opstod i USA i 1970’erne

De 23 forskere i WHO-arbejdsgruppen tilbragte i marts ti intensive arbejdsdøgn i Lyon, hvor de har haft til opgave gennemgå og revurdere kræftrisikoen med afsæt i den seneste forskning om styren fordelt på epidemiologiske undersøgelser af mennesker samt dyreforsøg og såkaldte mekanisme-studier. Det sidste dækker over årsag-virkning studier med afsæt i biologisk materiale.

Spørgsmålet om styren og kræft har været prioriteret af WHO, lige siden man tilbage i 1970’erne konstaterede en ophobning af leukæmi-tilfælde hos medarbejderne i den amerikanske gummiindustri. Desværre var det aldrig muligt at fastslå, om amerikanerne fik leukæmi af omgangen med styren eller af den kemiske forbindelse butadien, der er styrens faste følgesvend i produktionen af syntetisk gummi – og det er her, de danske registerundersøgelser kommer ind i billedet.

”Det klart bedste sted at undersøge mulige helbredseffekter af styren-eksponering er i glasfiberplastindustrien, hvor der ikke er butadien involveret. Derfor har vi kortlagt kræftforekomsten hos de danskere, som i perioden fra 1968 – 2011 har arbejdet i virksomheder, der har brugt styren i produktionen,” forklarer Henrik Kolstad om baggrunden for det, der er endt med at være verdens største epidemiologiske undersøgelse af styren-eksponering hos ansatte i glasfiberplastindustrien.

I særklasse omfattende registersamkøring

I forskningsprojektet har ph.d-studerende Mette Skovgaard Christensen, Henrik Kolstad og deres forskerkolleger fulgt 73.036 ansatte, som i perioden 1968-2011 har arbejdet i en af de 456 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der har brugt styren til produktion af typisk vindmøller eller lystbåde.

I studiet har der været tale om en omfattende registersamkøring, hvor man først via CVR, statens stamregister for virksomhedsoplysninger, og forskellige andre erhvervsregistre har identificeret de relevante virksomheder og deres ansatte. Dernæst er informationerne koblet med Det danske Cancerregister for at vurdere de ansattes forekomster af forskellige kræfttyper holdt op mod almenbefolkningens risiko for at udvikle samme sygdomme.

Fra åben viden til lukket forretningsanliggende


Når forskningsresultatet vejer tungt i WHO, skyldes det bl.a., at Kolstad og kollegerne har kunnet sammenholde de kræftramtes undersøgelsesdata og beskæftigelseshistorie med målinger af styreneksponeringer i den danske glasfiberplastindustri over tid.

”Den del af undersøgelsen er primært baseret på målinger, som Arbejdstilsynet foretog for år tilbage, men Arbejdstilsynet har desværre ikke udført målinger af styren på virksomhederne gennem de sidste mange år. Mange virksomheder får udført målinger, men de er ikke længere et offentligt anliggende. Vi har efterspurgt de relevante data i anonymiseret form til forskningsbrug fra de virksomheder som analyserer målingerne, men vi har desværre ikke kunnet få adgang til dem,” siger Henrik Kolstad.

”Det er dybt beklageligt, for det er jo sådan, at gode svar på vigtige spørgsmål forudsætter, at vi også i fremtiden har adgang til de relevante informationer”.

Henrik Kolstad understreger, at det set med nationale øjne er fortidens synder, der er kulegravet i registerforskningen. Der er sket markante arbejdsmiljøforbedringer i den danske glasfiberplastindustri i de senere år, men globalt er problemet langtfra løst.

---

Faktaboks: Hvad er en Monograph-rapport?

  • ØMonograph-rapporter er uvildige forskningsrapporter, der vurderer evidensen for kræftfremkaldende påvirkninger, så de enkelte lande har mulighed for at lovgive på et kvalificeret grundlag.
  • ØRapporterne udarbejdes af International Agency for Research on Cancer (IARC), der er WHO’s ekspertorgan.
  • ØErfaringen viser, at landene reagerer forskelligt på Monograph-rapporternes advarsler.
  • ØEt eksempel er Monograph-rapporten, der for nylig fastslog, at dieselos kan give lungekræft. Det har først til, at Tyskland har forbudt kørsel med de ældre dieselbiler i en række byer. Andre lande har intet foretaget sig.
  • ØEt andet eksempel er Monograph-rapporten, der sidste år konstaterede, at ukrudtsmidlet Glyfosat, bedre kendt som Roundup, kan være kræftfremkaldende. Det første i Californien til krav om særlig produktmærkning, mens EU-landene ikke skal mærke Roundup som kræftfremkaldende.

 

Bag om forskningsresultatet

Kontakt:

Professor Henrik A. Kolstad
Arbejdsmedicin
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin samt
Aarhus Universitetshospital
Direkte telefon: +4578450910
Mobil: +4529610359
Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Ny viden: Modstand mod ny organisering kan blive til modstand mod kollegaer

 

Ny viden: Modstand mod ny organisering kan blive til modstand mod kollegaer

Sygehus-samarbejde lider, hvis der mangler ejerskab om ny organisering, viser sygehusforskning. I sidste ende kan det gå ud over patientsikkerheden. 

I starten af 2010'erne ændrede en række danske universitets- og regionshospitaler deres organisering af akutmodtagelsernes arbejde. Ændringerne kom efter en regeringsbeslutning om, at alle akutte patienter nu skulle til akutmodtagelsen og tilses af en læge med akutmedicinsk speciale. Tidligere var mange af disse patienter blevet direkte henvist til behandling på en specialiseret afdeling (ortopædkirurgisk, kirurgisk eller medicinsk).

Bekymring for patienterne skabte splid mellem kollegaer

Et studie fra Arbejdsmedicin i Herning viser nu, at den ny organisering af arbejdet ikke forløb helt uproblematisk alle steder.  Helene Meldgaard Pedersen, antropolog og forsker, gennemførte et kvalitativt etnografisk studie på én af de nyetablerede akutafdelinger på et dansk sygehus. Hun observerede, at manglende ejerskab omkring den nye organisering skabte store udfordringer i arbejdsmiljøet. Det medførte manglende videndeling mellem kollegaer, usikkerhed ift. behandling af patienter, forvirring omkring arbejdsgange og ansvarsområder og øget ventetid for patienterne.

Lægerne på de specialiserede afdelinger oplevede, at der gik tid fra deres egne patienter, når akutlægerne ringede for at bede om hjælp eller rådgivning. På den anden side oplevede akutlægerne, at de ikke fik assistance fra nogle af kollegaerne i de specialiserede afdelinger, hvilket gav konkrete udfordringer i arbejdet med patienterne. Følgende citat fra en akutlæge illustrerer problematikken med manglende hjælp: ”Jeg oplever, at jeg bliver fanget med den her ene dårlige patient. Og det kan jeg også godt. Problemet er jo bare, at der måske er 5 eller 6 andre, der venter på, at jeg ser på dem også.” Ifølge lægerne kunne de negative samarbejdsrelationer være en stor belastning, som påvirkede deres daglige arbejde: “Når jeg kører hjem fra en vagt, hvor jeg synes, at jeg virkelig har en sten i maven, så er det ikke fordi, jeg synes, jeg har haft travlt. Det er ofte også fordi, der har haft travlt, men det er ikke det, der udløser det. Det er samarbejdsproblemerne – konflikterne med de andre grupper.” 

Tid og tillid er basale ingredienser i nyt samarbejde

Når nye samarbejder i sygehusvæsnet skal sættes i gang er det afgørende for de ansattes arbejdsmiljø og i sidste ende patientsikkerheden, at der er fokus på at forebygge samarbejdsproblemer, fordi det kan være svært at rette op senere: 

"Hvis ikke grundlaget for et nyt arbejde er på plads fra starten, hvis ikke der er ejerskab omkring den nye organisering og tillid mellem kollegaerne, så vil det nødvendigvis give udfordringer. Undersøgelsen viser, at det tager lang tid at 'rydde op' og fx skabe effektive arbejdsgange, hvis de dårlige samarbejdsrelationer først har fået lov at udvikle sig," siger Helene Meldgaard Pedersen. 
Hun anbefaler, at man i nye former for organisering af sygehussamarbejder bruger flere ressourcer og mere tid på at se på, om forudsætningerne for det nye samarbejde er til stede. Hvis ikke tilliden etableret fra starten, vil det nødvendigvis koste ekstra bagefter i form af sygemeldte medarbejdere, ekstra ressourcer til ’oprydning’ og dårligere patientsikkerhed.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er et kvalitativt case-studie baseret på feltobservationer og interviews med i alt 27 ansatte på en akutafdeling på et dansk sygehus. Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse og støttet af Trygfonden.

Læs mere i den videnskabelige artikel: Collaboration and patient safety at an emergency department – a qualitative case study i Journal of Health Organization and Management, Vol. 32 Issue: 1, pp.25-38

Kontakt 

Helene Meldgaard Pedersen, tlf. 7843 3500 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Ny forskning skal forebygge epoxy-eksem

Forskere og vindmølleproducenter tester ny metode til at gøre det farveløse epoxy synligt. Formålet er at kunne forbedre arbejdsgange og dermed forebygge risikoen for at medarbejdere udvikler epoxy-eksem

Epoxy bliver brugt mange steder i industrien på grund af sine egenskaber som et stærkt og fleksibelt materiale. Imidlertid kan nogle af indholdsstofferne i epoxy give allergisk kontakteksem. Det giver bl.a. udfordringer for medarbejdere i vindmølleindustrien, fordi de typisk arbejder manuelt med epoxy i flere led i produktionen.

Nu skal et nyt forskningsprojekt give et indblik i, hvornår i arbejdet vindmøllearbejdere har risiko for at få epoxy på huden, og om synliggørelse af epoxyen kan nedsætte risikoen for eksponering og epoxy-eksem. Resultaterne vil være relevante for alle industrivirksomheder, der anvender epoxy.

UV-lys skal afsløre epoxy

Kernen i projektet er udviklingen af et stof, der kan tilsættes det ellers farveløse epoxy og gøre det sporbart, når det udsættes for UV-lys. Over en 2-årig periode vil forskerne 4 gange teste 500 medarbejdere fra Siemens og Vestas dagligt i en måned for at se, om de har fået epoxy på huden under arbejdet, trods beskyttelsesdragter og -handsker. Det kan man normalt ikke tjekke selv (fordi epoxy er farveløst), men med tilførsel af sporstoffet vil et UV-apparat kunne registrere de udsatte hudområder.

Projektet skal ikke kun måle medarbejdernes konkrete udsættelse for epoxy på huden, men også afdække deres arbejdsprocesser og give løbende feedback til virksomhederne, så arbejdsopgaver kan optimeres og arbejdsmiljøet forbedres.

Den ny viden om håndtering af og eksponering for epoxy i vindmølleindustrien vil gøre det lettere for forskere og industrivirksomheder at identificere, hvor man skal sætte ind for at forebygge epoxy-eksem.

Kontakt

Projektleder Alexandra Golabek Christiansen, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

Fakta

Forskningsprojektet "Synligt og sikkert arbejde med epoxy: Forebyggelse af eksem med visualisering" ledes af læge Alexandra Golabek Christiansen, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital. 

Projektet løber fra 2018-2021 og udføres i et samarbejde mellem de arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus, Herning, Aalborg og Skåne, samt vindmølleproducenterne Siemens og Vestas. 

Projektet baseres på spørgeskemaundersøgelser, allergitests, kliniske undersøgelser, registerdata og intervention på arbejdspladsen blandt ca. 500 medarbejdere i vindmølleindustrien.

 

Udviklet af Sara Lind