Forskningsstrategi

Dansk Ramazzini Centers Forskningsstrategi 2013

Den overordnede målsætning for Dansk Ramazzini Center er at afdække sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold mhp. at skabe et rationelt grundlag for forebyggelse af arbejdsrelaterede sygdomme. Det indgår også i centrets forskning at studere helbredets betydning for arbejdsevnen samt at evaluere virkninger af forebyggende tiltag i arbejdsmiljøet.

Centrets forskning skal have en videnskabelig kvalitet, relevans og effektivitet, der gør centret konkurrencedygtigt og i stand til at opnå betydelig ekstern finansiering i fri konkurrence med andre forskningsmiljøer. I forhold til andre danske forskningsmiljøer, specielt det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA (tidligere AMI, Arbejdsmiljøinstituttet), vil Dansk Ramazzini Centers strategi i større omfang tage afsæt i arbejds- og levevilkårenes betydning for sygdom og prioritere kliniske udgangspunkter. Dette vil være til gavn for den brede vifte af patienter, som udnersøges og behandles på de arbejdsmedicinske klinikker. Tematisk er der et overlap mellem de forskningsområder, som NFA og Dansk Ramazzini Center prioriterer, og der er også et betydeligt overlap i forhold til de forskningsbehov, der udspringer af regeringens ”Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 – ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen”, hvori der anlægges et sundheds- og beskæftigelsesperspektiv på arbejdsmiljøet. Det er dog centrets udgangspunkt, at forskningen skal have et langt sigte, som også rækker ud over aktuelt vedtagne politiske prioriteringsområder.

Forskningen i centret skal efterleve principper for god videnskabelig praksis, og der skal vedvarende arbejdes med at udmønte disse principper i alle faser af forskningsprocessen, herunder ved præsentation af videnskabelige resultater i skrift og tale. Centret sigter på at integrere forskellige videnskabelige metoder, og hvor det er muligt og relevant skal samspillet mellem sundhedsvidenskabelige og humanistiske videnskabelige metoder fremmes, ligesom projekter indenfor hvert af disse områder kan udgå fra centret.

Arbejdsmiljøet i Danmark har ændret afgørende karakter de seneste 20 år. Emner som tunge løft, organiske opløsningsmidler og udsættelse for andre kemikalier i høj dosis er erstattet af passivt arbejde uden fysisk aktivitet, nanopartikler og udsættelse for små mængder kemiske stoffer, hvis effekter på længere sigt, fx reproduktion, er ukendte. Den industrielle produktion flyttes i større og større omfang til andre lande, og forskellige former for vidensarbejde tager over. Det drejer sig både om vidensarbejde, som kræver specialfunktioner og uddannelse, samt om mere ufaglært vidensarbejde indenfor kontor, service og salg. Over 80% af landets 2.8 millioner beskæftigede anvender PC i deres daglige arbejde. Ændringerne i arbejdsmiljøet går hånd i hånd med nye ledelsesformer og strategier for management, som har betydelig afsmittende effekt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Det må ikke glemmes, at der på globalt plan fortsat er mange traditionelle arbejdsmiljøproblemer. International Labour Organization (ILO) har estimeret, at der blandt verdens 2.7 milliarder arbejdere er mindst 2 millioner årlige dødsfald, som skyldes arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme. Det er således en betydelig udfordring at udbrede forskningsresultater og viden om arbejdsmiljø internationalt.

Med kortlægningen af det humane genom og kosteffektiv analyse af multiple gen polymorfier i små mængder biologisk materiale, er muligheder for at undersøge genmiljøinteraktion blevet nærliggende indenfor de fleste af de forskningstemaer, der prioriteres i strategien. Perspektivet er dobbelt. For det første kan påvisning af, hvorledes genvarianter modificerer associationen mellem givne eksponeringer og helbredsudfald spille en stor rolle ved vurderingen af, om der foreligger kausalitet eller blot statistiske sammenhænge. Men for det andet spiller studier, hvori der indgår analyser af meningsfulde genmiljø-interaktioner en rolle i bestræbelserne på at sætte standarder, der også beskytter de mest sårbare. Omvendt kræver de nærmest uendelige muligheder for at udføre tests og analyser, at der lægges vægt på et grundigt forarbejde og udvælgelse af studier, som er biologisk plausible. Ellers vil der uvægerligt være risiko for, at biologisk betydningsløse sammenhænge overfortolkes.

Såvel ændringerne i arbejdsmiljøet som øget viden om biologiske markører vil have betydning for vort sygdomsbegreb. Markører, som optræder tidligt i en sygdomsudvikling vil kunne undersøges, og markøren kan ende med at blive gjort til en sygdom i sig selv. Tidlig opsporing, screening og måske helbredsundersøgelser vil få øget anvendelse – også selvom effekt på sygelighed og dødelighed ikke er grundigt belyst. Moderne sygdomssymptomer så som træthed, smerter, angst, nedtrykthed og usikkerhed udfordrer vores begreber om symptomer og sygdom. I værste fald ophøjes almindelige trivselsproblemer til sygdom og de, der rammes, til ofre. I arbejdsmiljøforskningen har der historisk været tradition for, at sygdomsramte bliver til ofre, hvilket kan være forståeligt, når vi tænker på mere entydige eksponeringer, såsom asbest og opløsningsmidler. Mange af de symptomer, som de ansatte på arbejdspladserne har i dag, er mere flertydige, og årsags-/virkningsforholdene er betydeligt mere komplicerede. Dette stiller nye krav til forskningen. Kulturelle og samfundsmæssige forhold spiller i dag en betydelig rolle for, hvordan vi opfatter risici, symptomer og sygdom. Centret vil tage disse udfordringer op i et flerfagligt samarbejde mellem forskere fra forskellige fagområder.

Det er en vigtig opgave for forskningen i centret at kvalificere vurderingen af risici i arbejdslivet. Denne risikovurdering baseres på en vurdering af eksponeringens karakter og omfang og på eksponerings respons sammenhænge. Der er behov for at udvikle metoder til måling af såvel fysiske, kemiske, biologiske som psykosociale eksponeringer i arbejdsmiljøet. Centret vil arbejde for, at de aktive forskere inddrages i netværksgrupper, der løbende arbejder med at udvikle disse forskningsfelter, herunder risikokommunikation med omverdenen.

Forskeruddannelse

Forskeruddannelsesprogrammet for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og Danmarks Forskerskole i Folkesundhedsvidenskab GRASPH, som udgøres af de tre universiteter i København, Aarhus og Odense samt NFA, udgør kernen i ph.d.-uddannelsen indenfor folkesundhedsområdet i Danmark. I en koordineret indsats arrangerer disse en lang række kurser på alle postgraduate niveauer fra basale til avancerede ph.d.-kurser og til ”master classes” og vejlederkurser. Centret vil arbejde sammen med disse programmer mhp. at etablere et solidt udbud af kurser på højt niveau indenfor arbejdsmiljø.

Forskningsindsats og forskningstemaer

Det er en vigtig overordnet opgave for Dansk Ramazzini Center at danne rammen om større arbejdsmedicinske kohorter og databaser som basis for en langsigtet forskningsindsats på givne områder. Det kan blandt andet dreje sig om følgende:

  1. Work related disease cohort. Etablering af en stor arbejdsmiljøkohorte med udtømmende arbejdsmiljøeksponeringsoplysninger som open ressource for forskning i arbejdsmiljø og helbred. Der er givet en bevilling fra Forskningsrådet, og forarbejdet foregår i samarbejde med Aarhus og Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og hospitaler i Region Hovedstaden.
  1. Muskuloskeletal forskningsdatabase. Der etableres en samling af en række arbejdsmedicinske kohorter, som tidligere har været etableret i forbindelse med bevægeapparat-forskningen. Ved samling af disse forskellige kohorter i én stor database opnås en population, som har tilstrækkelig størrelse til at danne basis for registerbaseret undersøgelse med udnyttelse af eksempelvis Landspatientregistret.
  1. Arbejdsmiljø i mor-barnkohorten, som baseres på delelementer af Den Nationale Fødselskohorte.

Det er håbet, at mange nye produkter startes i Dansk Ramazzini Center’s navn. Det er intentionen, at forskningscentret står for branding og høj kvalitet. Forskere vil kunne forelægge idéer og mere eller mindre udviklede protokoller for ledelsesforum og forvente konstruktiv feedback, og senere vil der – såfremt der kommer økonomisk støtte – kunne leveres ansøgningsteknisk støtte samt statistisk og software-mæssig bistand. Det er den enkelte afdelings forskningsansvarlige, som tager ansvar for kvaliteten af ansøgninger og publikationer i egen afdeling, men forskningsleder-gruppen fungerer som forum for udveksling af idéer og kvalitetssikring.

Der er udpeget i alt seks strategiske forskningstemaer, hvis baggrund og indhold er nærmere beskrevet i det følgende. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Forskningstemaerne er ikke statiske, og i takt med at centret udvikler sin aktivitet, kan nye forskningstemaer tages op, og strategien vil løbende blive revideret.

Strategiske forskningstemaer

  1. Reproduktion
  2. Bevægeapparatlidelser
  3. Luftvejslidelser
  4. Stress
  5. Arbejdsfastholdelse
  6. Arbejdsulykker

Udviklet af Sara Lind