Nye projekter ved Arbejdsmedicin, AUH

Arbejdsmiljøforskningsfonden har i forbindelse med første ansøgningsrunde i 2019 tildelt midler til tre nye, spændende projekter ved Arbejdsmedicin, Århus.

Morten Willert er bevilget midler til at udføre projektet: Internet-leveret Behandling af Arbejdsrelateret Stress. Projektet skal lede til udvikling af et internet-leveret behandlingstilbud (iMARS) baseret på et eksisterende evidens-baseret stresshåndteringstilbud.Formålet med dette udviklingsprojekt er at udvikle og afprøve en ny internet-leveret behandling af arbejdsrelateret stress, kaldet iMARS, der tager udgangspunkt i en eksisterende evidens-baseret ansigt-til-ansigt behandling, 'Midler mod Arbejdsrelateret Stress' (MARS).  

Henrik Kolstad har fået midler til at gennemføre et registerstudie, der skal undersøge skifteholdsarbejde og risiko for hjerte-karsygdomme og brystkræft. Projektet er en 10 års opfølgningsundersøgelse baseret på daglige registreringer af arbejdstid. Jesper Medom Vestergaard, vil være projektansvarlig på projektet. 

Annett Dalbøge har fået midler til at undersøge, hvilken effekt arbejde med løftede arme har for risikoen for skulderlidelser. Projektet vil undersøge, hvor højt armene kan være løftet (90, 60, 30 grader) og hvor længe ad gangen armene kan være løftet over 90 grader (5, 10, 15 sek.) før risikoen for skulderlidelser stiger. Derudover vil projektet undersøge, hvornår i en 10 års periode at arbejde med løftede arme > 90 grader særligt øger risikoen for skulderlidelser.

 

 

This page load time was 0.041 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk